Stylishbusiness

A beautiful collaboration between personal style & business life 

 

Stylishbusiness er en blog der tager sit afsæt i mediabranchen, hvor inspiration via personlig stil, kreative cases samt introduktion af fashionable og inspirerende kvinder er på agendaen. Bloggen er drevet af Drita Memisi og Maria Nellgren, der har arbejdet side om side i branchen i mere end 8 år. Sammen startede deres karriere som reklameplanlæggere hos SBS TV, en broadcaster, der i dag er en del af SBS Discovery Media, som er et mediehus med platforme der vedrører TV, Radio og Web. Efter et par år som kollegaer, flyttede Drita position internt i huset og blev Key Account Manager, mens Maria tog til mediabureauet Carat for at arbejde i deres broadcast afdeling. Drita arbejder i dag hos Powa Technologies, men samarbejdet og det tætte venskab har holdt ved og næste step på deres fælles rejse er Stylishbusiness.

Drita og Maria er 2 ambitiøse kvinder, som er uddannet indenfor marketing og kommunikation og har igennem en årrække opbygget erfaring indenfor mode- og mediebranchen. Heraf kommer også deres engagement og lyst til at formidle og anskue brands i en omverden, der er præget af medier og teknologi.

Stylishbusiness er et 2-delt projekt, hvor den ene del omhandler ”Fashion & Style” og den anden del ”Business Life”. Bloggen er et frirum, hvor stort som småt kan deles sideløbende med deres karriere i mediabranchen. Stylishbusiness er opstået med tanken om, at kunne tiltrække læsere på en ny og anderledes måde, i form af det indhold som Drita og Maria ønsker at dele og inspirere læseren med.

 

♦ Our vision is to establish a powerful brand through Stylishbusiness 

knap

Copyright | SelectedBloggers.dk